
Pernille Lundvang
Hvorfor er du medlem af VFSA?
Fordi jeg gerne vil fortælle, at det virker. Det, at vi på midtVask har arbejdet med integration og socialt ansvar, har bevirket, at vi har fået en mere positiv og dynamisk arbejdsplads, hvor vores forskellighed giver udfordringer og udvikling - både for den enkelte og vores fælles arbejdsplads.
Jeg mener også, at virksomhederne, og det fællesskab der er på virksomhederne, kan gøre en forskel, der virkelig rykker.
3 argumenter for at tage et socialt ansvar:
1. En af vores medarbejdere beviste for sig selv og sin datter, at hun for første gang kunne klare et arbejde. Medarbejderen, som støttede hende, blev både udfordret og fik meget igen. Samfundet sparede penge, og vi på midtVask fik en god medarbejder.
2. Vores kunder værdsætter, at vi er en virksomhed, der sørger for gode arbejdsforhold og gør en indsats på det sociale område.
3. Jeg mener, at virksomhederne i Danmark skal tage større samfundsmæssigt ansvar på mange områder, både på det sociale område og mht. uddannelse og udvikling af arbejdsstyrken. Hvis virksomhederne rykker, så rykker Danmark med.
Hvad kræver det af virksomhederne?
Klar ledelsesmæssig udmelding om, at det er det, vi vil på vores virksomhed - og forklare hvorfor. Ingen skal være i tvivl om, at det er en del af det at være ansat på midtVask, at vi vil gøre en forskel på det sociale område, og alle skal hjælpe med. Vi taler også om, hvordan det kan gøres bedst muligt.Hvad brænder du særligt for?
Når vi gør en forskel. Det er lige meget, om det er en rod, der ”roder” lidt mindre, eller om det er en udviklingshæmmet, der folder sig ud og bliver en skattet medarbejder og kollega. Vi vil være en åben og farveblind arbejdsplads, der byder alle, også nydanskere, meget velkommen.
Virksomhedsprofil
Branche: Service
Antal medarbejdere: 175
Placering: Århus
Medarbejdersammensætning i %:
Nydanskere: 40%
Medarbejdere med handicap: 6%
Seniorer (+55): 20%
Kvindelige ledere: 80%
Antal elevstillinger: Tre trainees og en lærlinG
Sygefraværsprocent: I 2009 var langtidssygefraværet 2,47%, og kortidssygefraværet var 1,90 %.
Personaleomsætning i %:
I 2009 er personaleomsætningen for de 130 fuldtidsansatte 5% og for de ca. 45 deltidsansatte 40 %.
Hvordan er virksomhedens arbejde med socialt ansvar organiseret?
Alle ansatte på midtVask har et ansvar, men ellers er vores samarbejdsudvalg det naturlige omdrejningspunkt. Vi kan godt lide at lave projekter og prøve nye arbejdsformer af. Lige nu har vi udnævnt en omsorgsleder, og i hvert team er der én, der tager sig lidt mere af omsorgen.
Herudover er vi arbejdsmiljøcertificeret iht. OHSAS 18001 og i henhold til Bekendtgørelse nr. 923.
Hvilke politikker og afrapporteringer har virksomheden på området?
Gravide, handicappede, fleksjob, sygefravær, skånejob, religion, seniorer, hvordan vi rekrutterer, misbrug, ligestilling og elever.
Case fra virksomheden
- Vi har senest arbejdet med at få unge udviklingshæmmede integrerede på virksomheden. Det kræver kollegaer, der både kan og vil bakke op, og så kræver det jævnligt opfølgning.
- Vi vil i gang med at arbejde med andre former for uddannelse og udvikling, der udfordrer det etablerede uddannelsessystem.
Pernille Lundvang
Chef for midtVask
T: 8949 3857
M: 2467 5411
@: pernlund@rm.dk
midtVask
Nørrebrogade 44, bygning 21
8000 Århus C

Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa) er virksomhedernes eget netværk.
Nyhedsmail
Tilmeld dig nyheder til virksomheder fra CABI. Lige i indbakken.
Få inspiration til at arbejde socialt ansvarligt!
Læs mere om socialt ansvar:
CABICenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
SocialtEngagement
Din virksomheds værktøjskasse
CSR People Prize
| Vinderne af CSR People Prize blev afsløret ved CSR Awards 2011. |