
Nyheder
Her på siden kan du læse nyheder om VFSA - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar
Nyhederne er listet op i kronologisk rækkefølge.
VFSA holder Topledertræf
VFSA vil i 2012 løfte samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre til nye højder. Den 27. februar mødes beskæftigelsesministeren med VFSA, jobcenterchefer og udvalgte repræsentanter for CABI og Vinsa til en strategisk dialog om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder, om de udsatte grupper og det rummelige arbejdsmarked.
Det er ikke altid, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre lykkes. Mange har et glimrende samarbejde, mens andre opgiver, da de synes, at det er for bøvlet. Og det koster dyrt for samfund, borgere og i sidste ende virksomhederne, fortæller Maarten van Engeland formand for VFSA og ISS-direktør. VFSA har derfor dedikeret 2012 til sammen med videnscenteret CABI og virksomhedsnetværket Vinsa at sytrke samarbejdet.
Læs pressemeddelelsen om Topledertræffet her.
Nyheden er publiceret 24-02-12
VFSA laver anbefalinger til udbudsdanmark
Over halvdelen af landets kommuner stiller nu sociale klausuler, når de sender opgaver i udbud, viser en kortlægning, som CABI- Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, har foretaget for VFSA. Kortlægningen viser desuden at mere end halvdelen af de kommuner, der endnu ikke anvender sociale klausuler, overvejer at begynde med det. VFSA har udformet en række anbefalinger til, hvordan de sociale klausuler udformes til størst gavn for virksomheder og samfund.
Download VFSA's anbefalinger til udbudsdanmark.
Download CABIs kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler her.
Se omtale af kortlægningen på dr.dk.
Nyheden er publiceret 07-11-2011
VFSA deltager i 'Søg job - Evner i fokus'
Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer (DH), Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Virksomhedsnetværk for socialt ansvar (Vinsa) står bag en stor fælles indsats for at få flere personer med handicap i job. Kampagnen kører frem til 2012.
Se mere om kampagnen og inspirationsfilmene
Nyheden er publiceret 19-10-2011
Nu er de nominerede til årets CSR People Prize fundet!
CSR People Prize går til virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar med at forebygge, indsluse og fastholde udsatte grupper på arbejdsmarkedet, er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner.
Prisen uddeles i to kategorier: "Mindre virksomheder (under 100 ansatte)" og "Større virksomheder (over 100 ansatte)".
CSR People Prize - der tidligere er kendt som Netværksprisen -uddeles i år på det stort anlagte CSR Awards d. 29. september i Sønderborg.
Se de nominerede virksomheder her.
Nyheden er publiceret 12-08-11
VFSA-tanken
Den 23. juni 2011 blev VFSA-tanken afholdt, hvor virksomheder, eksperter, brancheforeninger og fagforeninger var inviteret til at diskutere, hvordan vi kan få endnu flere virksomheder til at tage socialt ansvar på arbejdsmarkedet.
På dagen præsenterede formand for VFSA, Maarten van Engeland bl.a. en Epinion meningsmåling vedr. virksomheders sociale ansvar, som VFSA har fået foretaget blandt danske virksomheder. Virksomhederne blev her spurgt om, på hvilke områder de tager socialt ansvar, hvorfor de gør det og på hvilke områder det skaber værdi for dem.
Se case fra VFSA-tanken
Se resultaterne af Epinion meningsmålingen
Arrangementet var et samarbejde mellem VFSA og Vinsa.
Nyheden er publiceret 19-07-11
CSR People Prize overrækkes til CSR Awards
VFSA indgår i CSR Awards 2011, hvor 12 priser indenfor CSR området bliver overrakt ved et stort gallashow på Alsion i Sønderborg den 29. september.Blandt de priser som uddeles er VFSA's CSR People Prize, tidligere kendt som Netværksprisen.
Bag CSR Awards står den nyoprettede CSR Fond, som er en erhvervsdrivende fond der er sat i verden for at udbrede kendskabet til og begejstringen for CSR arbejdet. Bestyrelseformand for fonden er VFSA's bestyrelsesformand Maarten van Engeland, ISS Facility Services.
Download pressemeddelelse om CSR Fonden
Nyheden er publiceret 11-05-11
Søg job - evner i fokus
Kampagnen "Søg job - evner i fokus" er startet!
Kampagnen kører i 12 mdr og har fokus på at få flere mennesker med handicap i job. Kampagnen henvender sig til alle mennesker med handicap, Jobcentre og virksomheder i hele landet. Fokus er at se på evnerne før handicappet.
Kampagnen er søsat af Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer samt virksomhedsnetværkene VFSA og Vinsa.
Læs mere i pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet her.
Nyheden er publiceret 11-05-11
Få hjælp til at ansætte personer med handicap
Ny hjemmeside med fokus på job og handicap er netop gået i luften.
CABI og Arbejdsmarkedsstyrelsen har netop åbnet hjemmesiden www.joboghandicap.dk, der skal tjene som inspiration til, at virksomheder og personer med handicap finder sammen.
På hjemmesiden kan man gennem videoklip se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at ansætte personer med handicap, uden at det behøver at være besværligt.
På hjemmesiden kan man desuden en oversigt over de forskellige lovgivninger der findes på området og en række links til, hvor man kan få mere hjælp og viden om handicap og job.
Læs mere om hjemmesiden i pressemeddelelsen
Nyheden er publiceret 05-05-11
Bog: "Hvad enhver virksomhed bør vide om CSR"
Ny bog henvender der sig til de danske virksomheder, der enten skal i gang med CSR-arbejdet, eller som gerne vil blive klogere på, hvordan de i deres eget tempo kan forbedre deres igangsatte CSR-initiativer.
Læseren kommer igennem risikovurdering, kommunikation til samarbejdspartnere og forbrugere, forankring i organisationen og mange andre facetter af CSR.
Bogen er ikke bare et værktøj til implementering. Forfatterne gennemgår også CSR-lovens krav, dykker ned i FN’s Global Compact-initiativ, hvor virksomhederne kan finde inspiration til CSR-arbejdet og danne netværk med andre virksomheder.
Læs mere om bogen
Nyheden er publiceret 21-03-11
Mangfoldighed betaler sig
Ny undersøgelse hos ISS Facility Services A/S viser, at indtjeningen er markant højere i teams, der er sammensat af medarbejdere med forskelligt køn, kulturel baggrund og alder.
Undersøgelsen er den første danske af sin art, der måler direkte på sammenhængen imellem mangfoldighed og virksomheders indtjening.
Den viser bl.a. at teams med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere til virksomheden end ikke-mangfoldige teams.
Læs mere på ISS Danmarks hjemmeside
Nyheden er publiceret 21-03-11
God ledelse kan nedsætte sygefravær ved depressive symptomer
En høj ledelseskvalitet kan til en vis grad beskytte medarbejdere med moderat depressive symptomer mod langvarigt sygefravær af over tre ugers varighed.
Sådan skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – NFA, på sin hjemmeside.Undersøgelsen, som er publiceret i Journal of Psychosomatic Research, viser bl.a., at:
- Ledelseskvaliteten hænger sammen med nedsat sygefravær, især hos medarbejdere med moderat depressive symptomer.
- En høj grad af indflydelse, har sammenhæng med nedsat sygefravær hos medarbejdere uden depressive symptomer.
- Social støtte har ingen sammenhæng med sygefravær, hverken blandt medarbejdere med depressive symptomer eller hos dem uden depressive symptomer.
Læs mere på NFA's hjemmeside
Nyheden er publiceret 10-03-11
Job-ekspres med 200 jobsamtaler
Direktører og personalechefer fra flere virksomheder, heriblandt en del fra VFSA, kører sammen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg til Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense med tilbud om cirka 200 jobsamtaler.
Job-ekspressen er et samarbejde mellem danske virksomheder, der gerne vil tage et socialt ansvar, og Beskæftigelsesministeriet.
Job-ekspressen kommer til Gellerupparken onsdag den 9. marts klokken 16.00–18.00 og til Vollsmose fredag den 11. marts klokken 16.00–18.00.
Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Nyheden er publiceret 07-03-11
Netværksdagen 2010
Netværksprisens hjemmeside præsenterer en kort video med indtryk fra Netværksdagen 2010.
Netværksdagen 2010 var en festlig begivenhed i Turbinehallen i Århus. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen var blandt talerne.
Se stemningsvideoen på netvaerksprisen.dk
Nyheden er publiceret 24-11-10
Netværksprisen 2010 i TV-Avisen
Netværksprisen 2010 i Turbinehallen i Århus var velbesøgt af medierne.
Flere medier dækkede den årlige Netværksdag i Turbinehallen, Århus, i går d. 15 november. Herunder finder du et udpluk:
- TV-Avisen d. 15. november kl. 18.30: Erhvervslivet: Genindfør mesterlæren!
- P3 Nyheder d. 15. november: Stor gruppe unge laver ingenting
- TV2 Østjylland d. 15. november: Kongeligt besøg
- Avisen.dk d. 15. november: Virksomheder vil gerne have problem-unge
Nyheden er publiceret 16-11-10
Fra 'netværk' til 'forum'
På Netværksdagen afslørede formand Maarten van Engeland, at Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere skifter navn til ”Virksomhedsforum for Socialt Ansvar”.
Samtidig skiftede De Regionale Netværk, der hører under Virksomhedsforum for Socialt Ansvar navn til ”Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar” (VINSA).
Besøg hjemmesiden for Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar
Nyheden er publiceret 15-11-10
Maarten van Engeland fortæller om VFSA
I forbindelse med åbningen af den nye hjemmeside har VFSA fået produceret en video med formand Maarten van Engeland.
I videoen besvarer Maarten van Engeland spørgsmål som:
- Hvorfor er det så vigtigt, at virksomheder tager et socialt ansvar?
- Hvordan fungerer samarbejdet med Beskæftigelsesministeren?
- Hvorfor uddeler VFSA Erhvervslivets Ridderkors?
Du kan se videoen på forsiden
Nyheden er publiceret 13-11-10

Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa) er virksomhedernes eget netværk.
Nyhedsmail
Tilmeld dig nyheder til virksomheder fra CABI. Lige i indbakken.
Få inspiration til at arbejde socialt ansvarligt!
Læs mere om socialt ansvar:
CABICenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
SocialtEngagement
Din virksomheds værktøjskasse
CSR People Prize
| Vinderne af CSR People Prize blev afsløret ved CSR Awards 2011. |